Samojedens historie

Samojedhundene stammer fra det nordlige Rusland øst forUralbjergene. De tilhørte nomadestammer, som brugte dem til at vogte deres rensdyr og somme tider til at trække deres slæder. Hundene fik navn efter en stamme, der hed Samojederne. Den hund, vi i dag kalder samojedhunden, kommer dog ikke med garanti fra det egentlige Samojeddistrikt. I Rusland kendes racen som Nenetskyhunde, efter Nenetskyfolkene ved den arktiske cirkel mellem halvøen Kanin og Floden Jenisej, men de russiske hunde er en del mindre end vore samojedhunde.

Nomadestammerne var meget primitive. De boede i telte, og de vandrede omkring fra sted til sted og søgte efter lav og mos, som rensdyrene skulle leve af. Det var et hårdt liv, især om vinteren. Mennesker og hunde levede i nær kontakt med naturen. De udgjorde et sluttet samfund, og avlen blev i en lang periode ikke blandet med fremmede. Hundene gik ind og ud af teltene som de ville, og om natten sov de så nær deres herrer som muligt. Husk, når en samojedhund springer op på sengenog presser sig op imod dig, at det blandt andet skyldes, at den instinktivt er i sine forfædres land og i færd med at sørge for varme mod den arktiske vinter.

Et andet instinkt, der er nedarvet, er hyrdeinstinktet. I mange tilfælde vil løsgående samojedhunde, der møder f.eks. en flok får, ikke angribe dem, men samle dem og drive dem op i et hjørne.

På sin første færd mod Nordpolen i 1893 havde Fridtjof Nansen samojedhunde med som trækdyr. Han havde hentet dem hos Alexander Trontheim i Tobolsk. Trondheim havde købt hundene hos nomaderne. Og der skulle betales en god pris for de bedste hunde.

Også Roald Amundsen, den første mand på Sydpolen, brugte samojedhunde på sine ekspeditioner. Det kan man bl.a. læse om i hans beretning om Nordøst-passagen.

Mange andre har også brugt samojedhunde som trækdyr. På et tidspunkt blev polarekspeditionerne opløst, og hundene efterladt rundt omkring. En del kom til England. Bl.a. tog den engelske familie Kilbourn Scott en del af disse ekspeditionshunde til sig og lod dem indgå i avlen. En af dem fandt de i en zoologisk have i Sidney i Australien. Det var hanhunden Antarctic Buck. Han og flere andre af begge køn blev grundstammen til de samojedhunde, vi har i dag.

Ikke alle nomadestammernes hunde var helt hvide i ekspeditionernes dage. Sorte og brune aftegninger var almindelige. Kigger du godt efter, vil du sikkert i din samojeds pels finde enkelte sorte hår - en arv fra fortiden. Men opdrættere har fra starten satset på den hvide samojedhund. Standarden tillader dog stadig cremet og bisquit, fordi en ren hvid arvemasse kan give problemer for racen.

TILBAGE

>>>><<<<